To elcykler kan have samme motor, samme batteri og samme pris — og stadig føles helt forskellige at køre på. Forklaringen ligger sjældent i motoren. Den ligger i sensoren, der fortæller motoren, hvornår den skal hjælpe, og hvor meget.

Der findes to grundprincipper. Den ene registrerer, at pedalerne drejer rundt. Den anden registrerer, hvor hårdt du træder. Forskellen lyder lille. I praksis er den det mest mærkbare, der findes på en elcykel.

Drejesensoren: tænd og sluk

En drejesensor — også kaldet en kadencesensor — måler, om kranken roterer. Gør den det, sender den besked til motoren om at levere den hjælp, du har valgt med støtteniveauet. Stopper du med at træde, stopper hjælpen.

Det giver en meget enkel og forudsigelig cykel. Du vælger niveau, du træder, du får hjælp. Mange begyndere synes godt om det, netop fordi det er let at forstå.

Men princippet har to indbyggede skavanker. For det første reagerer sensoren først, når kranken har drejet et stykke — der går typisk en brøkdel af en omgang, før motoren går i gang. Det mærkes som et lille skub, der kommer et øjeblik efter, du er trådt i. I et lyskryds kan det føles, som om cyklen har sin egen mening om, hvornår turen starter.

For det andet er hjælpen den samme, uanset om du kæmper op ad en bakke eller triller ned ad den. Motoren ved ikke, hvor hårdt du arbejder — kun at du arbejder.

Trykmomentsensoren: forstærkning i stedet for tænd-sluk

En trykmomentsensor måler den kraft, du lægger i pedalerne. Den giver motoren et løbende signal om, hvor hårdt du træder lige nu, og motoren lægger hjælp oveni i forhold til det.

Resultatet er en cykel, der opfører sig som en forstærket udgave af dine egne ben. Træder du let, hjælper den let. Læner du dig ind i en modvind, kommer der mere. Reaktionen er næsten øjeblikkelig, fordi kraften er der, allerede inden kranken har drejet ret langt.

Det er den type sensor, folk beskriver, når de siger, at en elcykel “føles naturlig” eller “som en cykel med gode ben”. Du mærker ikke motoren som en separat ting — du mærker, at bakken er blevet fladere.

Hvornår betyder det noget i hverdagen

Forskellen er størst i tre situationer.

Ved igangsætning. Trykmomentsensoren giver kraft, fra det øjeblik du lægger vægt på pedalen. Det gør en forskel i trafik, hvor du skal væk fra et lyskryds sammen med bilerne.

I lav fart. Når du triller gennem en port, mellem fodgængere eller på en smal sti, er den doserede hjælp langt lettere at styre end en motor, der kun kender til til og fra.

På varierende terræn. Skifter det mellem fladt og kuperet, tilpasser trykmomentsensoren sig selv. Med en drejesensor skal du selv justere støtteniveauet undervejs.

Omvendt: kører du udelukkende fladt, i jævnt tempo, på faste ruter, og sætter du pris på en simpel cykel, er en drejesensor fuldt brugbar — og typisk billigere.

Sådan afslører du det på en prøvetur

Du behøver ikke læse databladet. Sæt cyklen i det laveste støtteniveau, stil dig stille, og træd roligt i uden at lægge megen kraft i.

Er det en trykmomentsensor, sker der næsten ingenting — fordi du næsten ikke trykker. Læg mere vægt i pedalen, og hjælpen følger med.

Er det en drejesensor, kommer der efter en kort forsinkelse et jævnt skub, som ikke ændrer sig, uanset hvor blødt du træder.

Prøv derefter at trille i skridttempo med hænderne let på styret. Den doserede sensor lader dig gøre det. Den anden vil gerne af sted.

Det er den slags, der ikke fremgår af en specifikationsliste, men som afgør, om cyklen bliver din foretrukne transport eller bare noget, der står i skuret. Prøvekørsel hos en forhandler er stadig den bedste metode, og de fleste producenter af danske elcykler har democykler stående hos deres forhandlere.